Sct. Mogens Kilde
Mogenstrup
SIDEN 1117
Kildemarked i Mogenstrup.
- Ses vi ikke før, ses vi i Mogenstrup
På et sådanne besøg ved en helligkilde var det af stor vigtighed, for at få glæde af kildevandetskraft at blive og overnatte omkring kilden.
Datidens nyhedsmedier eller nyhedskilde. Man begyndte at handle med hinanden, senere kom handelsmænd og håndværkere og falbød deres vare. Endelige kom der forskellige gøglere, som mod billig betaling fremviste deres kunstnere.
Sådan startede de berømte kildemarkeder som i flere århundrede var et ejendommeligt kulturbillede.
På marken og i skoven nær ved skt. Mogens kilde omkring kirken, der hvor vi finder Mogenstrup Kro i dag var der skt. Hansdag 23 -24/6 rejst en mængde boder og telte med udsalg fra forskelige håndværkere. Der var bager og kagesælgere der solgte honningkager, æbleskiver og pandekager solgt så billigt at man snakkede om at panden var smurt med fedtet fra en sort skovsnegl. Der var skomagere, bødker, hattemager, pottemager. Der var ofte et øredøvende spektakel af råbende sælgere og gøglere der kappedes om at overdøve hinanden. Der var flere steder hvor man kunne købe brændevin og som det nu går, når snaps går ind gik forstanden ud! De sjællandske biskopper pålagde præsterne at holde et vågent øje med disse kildebesøg.
Under Christian VI (1730 -1746) var Kildemarkederne forbudt. By fogeden i Næstved, lod i 1730 bekendtgøre, at ingen drikkevarer måtte føres til Mogenstrup. Der blev nok smuglet lidt ind alligevel. Efter 1746 blomstrede kildemarkederne endnu en gang. Det var ikke alle der var lige begejstrede for Mogenstrup Kildemarked. Borgerne i Næstved mente det skade handlen i byen, og sendte derfor i 1838 et andragende til Roskilde stenderforsamling om kildemarkederne ophævelse. Men uden held.
Grevinde Christine Stampe af Nysø og billedhuggeren Bertel Torvaldsen kom i 1841/42 kørende til Mogenstrup Kildemarked for at se på det brogede folkeliv.
I Næstved Avis står der den. 17. okt. 1859
– Årlig afholdelse Skt. Hansdag, et marked i Mogenstrup det så kaldet ”kildemarked”, som i almindelighed besøges af flere tusinde mennesker. Nu er det ikke længere egenskaberne ved vandet som hidkalder folk i sådanne mængde. Thi der nydes vistnok kun ganske lidt! Nu hører kuren at indtage spise og drikke i mængder. Samt at de fornøjer sig over forskellige ”kunstneres” præstationer, som i rig mængder strømmer dertil på denne dag”
Kildemarkederne sluttede i 1882.
Erindringen om Mogenstrup Kildemarked har Christian Winter skildret i sin Indledning til ”Hjortens flugt” skrevet i 1855. Han har uden tvivl overværet flere af disse dage. I afsnittet skt. Hans i førnævnte bog, kan man næsten forstille sig selv at være der. H.C. Andersen holdt meget af at komme på besøg på Gisselfeld gods og besøge sin veninde Grevinde Henriette Daneskjold-Samsø. Hvis lille Søster Christine Kaas der grundlagde Mogenstrup Kro her mit på Kildemarkedspladsen. Hvis man læser hans digtet skovbal og Eventyret om Klokken kunne man godt tro at inspirationen er kommet til ham efter et besøg hos Grevindens elskede lille søster og Kildemarked i Mogenstrup.
Klik på Christian Winther til højre og læs Hjortens flugt.
En voldlig afære på kildemarked i Mogenstrup.
"Sct. Hans aften 1719 var rytterne, der lå på Skovgaardsmølle, kommet til kildemarkedet ved Mogenstrup.
De lå først oppe på en bakke i skoven, drak og hujede og kastede ord til markedsfolkene. Så smed de med ét kjorlerne og fór frem med blottede kårder. Først rev de Holmegaards møller af hesten og pryglede ham, dernæst overfaldt de Brandelev mænd og andre bønder, der sad rolige og fornøjede og talte sammen på græsset under træerne. Rytterne fór frem, skreg og slog mændene til jorden.
hAnders Madsen fra Rønnebæk gav de tre vældige slag i hovedet. Han blev så ilde mishandlet, at, da han blodig og fortumlet tyede ind i kirkehuset, her måtte klokkeren Hans Frost binde hans hoved sammen med et lommetørklæde, da det var skilt i flere dele. Anders Madsen bad om at låne heste og vogn, at han kunne blive kørt hjem, ellers var han bange for at blive død på marken og da synsmændene kom for at "skåde" ham dagen derefter, kunne de se hjernen røre sig inde i hans hoved, og de troede derfor manden at være dødsens. Da rytterne stormede frem mod kirken, løb de en gammel kone over ende, og et par vogne, der stod på kirkepladsen, væltede de, huggede tømmerne over for hestene, så disse løb op i marken. 3 til 4 bønder søgte skjul i et af kirkehusene, men aldrig så snaty fik rytterne øje derpå, før de råbte til husmanden, der lukkede og låsede sin dør: "Lukker du ikke op, skal vi bryde hvert ben i din syndige krop!"
Manden lukkede alligevel ikke op, hvorfor de huggede og slog i døren, så det var synbart i lange tider derefter. En stakkels karl fra Bøgesø, der nogen tid havde været forrykt og fra forstanden, mishandlede de hårdt. Han løb ind hos klokkerens, hvor konen skjulte ham, men straks kom rytterne farende ind i kirkeladen, stak op imod stænget, slog på hylderne og truede kvinden. Da de var gået, førte klokkerkonen karlen over i kirken, hvor hun tørrede blodet af hans sønderflængede hoved og forbandt ham, hjemme i huset turde hun ikke forblive med ham".