Sct. Mogens Kilde

Det var ikke altid nødvendigt med et personligt besøg ved helligkilden. Man kunne også hente vand i en dunk eller flaske til de syge mennesker derhjemme. Vandet måtte ikke tags i brug på hjemrejsen, så mistede det sin kraft, måske fordi et fremmed hus kunne tage vandets kraft. Det var en udbredt tro, at enhver kraft havde sine grænser. Ved at træde over et hus' dørtærskel mistede en heks sin magt, som en vandet sin kraft osv.: huset tog altså kraften. Fra mange beretninger vides det, at ikke alle vand henterer var lige pligtopfyldende. Var dunken for tung, tømtes den, og kort før bestemmelsesstedet fyldtes den på ny med vand fra et almindeligt vandhul eller fra en vandpost. Fik den syge ikke falskneriet at vide, gjorde vandet sin virkning alligevel. Derimod skulle sygdommen nok vende tilbage, hvis den formastelige tilstod sin "forbrydelse". Efter kildebesøget ofrede man til kilden for at besøget skulle hjælpe. Det almindelige var at man kastede mønten i selve kilden, og man måtte ikke senere tage mønten op, for det var der ulykke ved. Beretninger fortæller at det var "ulige" penge, der skulle ofres. Hvis det var en udvendig sygdom. Tøjet, der  var om bundet eller svøbt omkring det syge sted blev efterladt, som et slags offer. Tøjet lå ofte og rådnede ved kilden, ofte blev det derfor gravet ned eller brændt af lokalbefolkningen eller fattigfolk stjal det. Når de syge efter rensning og gnidning af de gigtplagede led følte sig lindrede, kastede de ofte i deres glæde stokkene og krykkerne, som de havde støttet sig til på deres tur til kilden. Ofte blev disse gamle krykker. Der findes mange beretninger om at sådanne offergaver i nyere tid er blevet brugt til at fyre i kirkens kakkelovn med.

Sct. Mogenskilde af en af de mest berømte Kilder i Norden og Sct. Mogens er også en helgen der er sat som beskytter rundet i hele Norden. Det siges, udover at kunne helbrede udslæt og andre mindre skavanker. Kunne den helbrede sindsliden, Kræft og sindssyge.

 

Kulten omkring skriver mange billedelige historier om Sct. Mogens ånd. Han har mirakuløst vækket folk til live fra de døde og givet blinde synet tilbage.

 

Sagnet om Biskoppen William den gamle

Biskoppen var kaldt til Norge og Kongen. Han var kendt for at kæmpe mod kulten om Saint Magnus, alle der til bad helgen ville blive dømt for kætteri. Da de Sejlede ud fra Orkney rejste sig et frygteligt uvejr. Da de nåede Shetlandsøerne måtte de søge ly. Uvejret ville ikke ligge sig og besætningen bad til at biskoppen ville sværge til Magnus hellighed. Biskoppen sværgede, dagen efter var vejret stilnet af og de kunne forsætte til Norge. Biskoppen holdt ikke sit ord og en morgen var han gjort blind. Tilbage i Orkney kastede han sig på stedet hvor Magnus var faldet og bad Sct. Magnus om tilgivelse og kort tid efter kunne Biskoppen mirakuløst se igen. De gravede han jordiske raster op og ville brænde dem. Da ilden tog fat dannede knoglerene et kors og var omgivet af et gyldent skær. I dag kan Saint Magnus jordiske rester opleves i Saint Magnus Katedral i Orkney under alteret bevaret siden 1117.

 

Sagnet om de to Brødre

Var blevet fanget under et togt på Shetlandsøerne og lemlæstet grusom et i ødemargen den ene bror var død begge havde brækket arme og ben og havde fået skåret tungen ud. Ulvene havde ædt den døde bror og den anden var næsten mere død end levende. Men den sidst bror lå og ventede på sin død og ulvene. Kom en høj skygge frem og ulvene løb væk. Den lemlæstede bror fik meget svagt spurgt

- hvem er du?

- Jeg er Sct. Magnus hviskedes i vinden

Skyggen bøjede sig over manden og røret ham på alle de brækkede lemmer der mirakuløst begyndte at hele og den rørte tungen kom den tilbage.

Ulvene kom nu frem fra deres skjul og begyndte at kaste alt det op de havde ædt af den døde bror og skyggen begyndte at sætte den døde samme og bringe ham til live.

 

Sagnet om de to Adelsmænd.

En Svensk og en Norsk adelsmand var blevet uenige om hvem der ejede et stykke jordlod. Den Svenske adelsmand sagde:

- skal vi kaste terninger om det? Spurgte han. Hans første kast bliv 2 seksere. Han vendte sig mod Normand og sagde grinende.

 

– Du behøver ikke kaste, jeg vandt!

 

Normanden kastede alligevel mens han bad til Sct. Mogens om hjælp. Han lovede at dyrke afgrøder til de fattige hvis han ville hjælpe nu! 2 Sekser.

Svenskeren kastede igen rasende. Igen 2 seksere.

Normanden bad igen, da terningerne forlod hånden flækkede den ene terning og dannede nu en sekser og en syver. Normand vandt sit jordlod og dyrkede afgrøder til de fattige på jorden som tak til Sct. Mogens.