top of page

Adelsslægten Kaas og Lensgreven

Frk.  Birgitte Sophie Christiane Kaas.

Født d. 15. feb. 1784 i København Død d. 12. sep. Begravet i Sophie gravlund på Gisselfeld kloster

Hun var bosat på Grevensvænge der dengang havde jord helt til hammer herred, hun ejede Mogenstrup vandmølle, marken hvor på det berømte kildemarked blev afholdt, Sortbrødregaard i Næstved (i dag Ostenfeldt stiftelsen) hvor hun havde brandevins brænderi, samt Fladsågaard, der var kro dengang Præstølandevej gik øst om Mogenstrup kro og forbi Fladså gård. Først var det præstebolig for provsten til Næstelsø-Mogenstrup. Senere blev til en lille landevejskro forud for Mogenstrup Kro, i Aneksgaarden som den hed og var under Grevensvænge.

Hun var indskrevet i Vallø stift fra 1791.

Vallø frøkenstiftelse, eller jomfrukloster, havde det formål at hjælpe tolv ugifte adelsfrøkener.

 

De unge enlige kvinder var med ind skrivelsen sikret en anstændig fremtid og fik som tegn på optagelse en orden med bånd og bryststjerne. Såfremt en Stiftsdame indgik ægteskab, måtte ordenen bæres ved vielsen men skulle siden gives tilbage. Stiftet skulle også udøve omfattende socialt arbejde i lokalsamfundet og hjælpe ”de trængende”. Hun forblev stiftsdame til hendes død. Hun var datter af Friderich Christian Kaas der var og søofficer og slået til hvid admiral i 1800. Hendes mor var Edele Sophie Kaas (sparre) Friderichs 2. ægteskab. Hun var ud af en søskende flok på 9. Hvoraf hendes store søster var Johanna Henriette Valentina Kaas senere Grevinde Henriette Daneskjold-Samsø af Gisselfeld og ejer af Holmegaard.

Frk. Kaas var en driftig dame, og hun var højt respekteret for hendes drift og iværksætter ånd i Sydsjælland, hun var som sin søster vellidt alle steder også i de højere kredse. I brevet om privilegium for Mogenstrup Kro, fra kong Frederik VI skrev han ”os elskelige frøken Birgitte Sophie Christiane Kaas” Denne driftige frøken skabte en masse arbejde omkring Mogenstrup der har givet grobund for det Mogenstrup vi kender i dag og Grundlægger af Mogenstrup Kro som blev kendt over hele norden gennem tiden. Sammen med sin store søster fik de etableret Bryggeri og flyttet Brandevins brænderiet til Mogenstrup Kro.

Store søster Henriette Kaas fra Holmegaard og Grevinde Henriette Danneskjold-Samsø (1776-1843)

Er vel den i slægten Kaas som har gjort sig mest bemærket - gennem sin drift af Gisselfeld gods og Holmegaard, hvor den gang Mogenstrup kirke også hørte her under.

Hun er kendt for etableringen af Holmegaard Glasværk, Det var hende der fik Kroholdet i Rønnede efter en strid med Rex todd på Gavnø. Svigermor til den kongelige prinsesse af Augustenborg. Hun var oldemor til kejserinde Augusta Viktoria, gift med kejser Wilhelm 2. af Tyskland.

Gennem Henriette er slægten Kaas blandt aner til det svenske, græske og spanske kongehus.

Bare 19 år gammel blev Henriette gift med den to år ældre lensgreve Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe. Christian var en agnatisk efterkommer af kong Christian 5. og Hans elskerinde Fra dennes livslange forhold til Sophie Amalie Moth i slutningen af 1600-tallet.

Lensgreve Christian havde mistet sin far tre år gammel og overtog allerede som 18-åring driften af grevskabet Samsø. Grevskabet omfattet en række større godser på Sydsjælland, desuden Gisselfeld adelige Jomfrukloster. Gisselfeld gods, som lå i tilknytning til klosteret, var centrum for grevskabet. Den unge greven viste fra første stund stor iver i bedring af bøndernes kår og udvikling af godsene - noget han dengang og i eftertiden har fået stor anerkendelse for. I 1808, kun 34 år gammel, blev han tildelt Storkorset af Dannebrog. I 1812 fik han gravet en kanal fra Næstved til Bavelse - Den Danneskjoldske Kanal - som bl.a. skulle anvendes til fragt af brændsel.

Christian oparbejdede skovene og moderniserede dyrkningen på sine godser. Efter øget han godsbesiddelserne med Holmegaard, Ravnstrup, Næsbyholm, Bavelse, Nordfeld og Aalebæksgaard.

Grev Christian døde tidlig, 48 år gammel, i 1823. Nogen år tidligere havde han planer om et glassværk, hvor de store tørv mængder på hans ejendomme kunne udnyttes. Planerne blev gennemført, efter hans død af hustruen Henriette Kaas.

Henriette etablerede i Holmegaard, landets første Glasværk  i 1825 - i starten for Flaskeproduktion fra 1832 også husholdningsglas m.m.. helt op til i dag har dette glassværk været Danmarks mest anerkendte, med en række kendte kunstnere og designere

 

I omtalen af Christian lensgreve Danneskiold-Samsøe i Dansk biografisk Leksikon beskrives Henriette Kaas således:

"Hun styrede som enke sine ejendomme driftigt og med dygtighed, et af hendes mand væsentlig projektor, det påtænkte Glasværk ved Holmegaard, hvis store tørvemængde her skulle anvendes, fik hun i stand; Det kom i Gang 9. Nov. 1825, men fik først Bevilling 21. Dec. 1826; Senere anlagde hun også 2 Teglværker ved Holmegaard." Henriette og Christian fik seks børn, tre af hvert køn. Den ældste, Louise Sophie, blev i 1820 gift med prins Christian August 2. af Augustenborg - også han agnatisk af kongelig byrd. Hans mor var prinsesse Louise Augusta af Danmark. Prinsen stod dermed i arverækken til tronen. Brylluppet blev holdt på Gisselfeld, og skete trods modvilje fra Danske kongen. Ni år senere giftede Henriettes og Christians yngre datter, Henriette, sig med Christian Augusts yngre bror, Frederik - den ældste prins. Brødrenes storesøster, Caroline Amalie var i 1815 blevet gift med prins Christian af Danmark, sønnen til arveprins Frederik. Han var i fire måneder i 1814 Norges konge og i 1839 overtog den danske tronen som kong Christian 8.

Det er muligt at Henriette Kaas brugte sin påvirkningskraft da Gisselfeld adelige Jomfrukloster i 1821 blev udvidet med en afdeling for uadelige. Hun bidrog ellers til at videreudvikle Gisselfelds gods. Der er anlagt hendes egen mindelund på godset, hvor hun og lillesøster fra Grevensvænge og hendes forældre af slægten Kaas ligger begravet. I Henriettes tid var herregården også et sted for kulturelle sammenkomster. H. C. Andersen var en flittig gæst og bidrog med optrædener. Hans verdenskendte eventyr "Den grimme ælling” inspireret under et af hans ophold på Gisselfeld.  Eventyret blev udgivet i 1843, nogen måneder efter Henriette Kaas død. I sin selvbiografi "Mit livs eventyr" har han skrevet følgende;

"Ved Baronesse Stampe på Nysø [Henriettes storesøster Kirsten Kaas, eller dennes svigerdatter] blev jeg indført hos Familien Danneskjold på Gisselfeld. - Julefesten her på den gamle, klosterlige Gaard var saa nordisk herlig, den gamle Grevinde Danneskjold [Henriette Kaas] en kærlig, fortræffelig Dame; jeg var ikke her et fattigt Barn af Folket, nej, en venlig modtagen Gæst; - nu skygge Bøgetræerne over hendes Grav derude ved Skoven i den venlige Natur, hvormed hendes Hjerte var beslægtet."

H. C. Andersen bevarede sin varme sympati for Henriette Kaas. Han rejste fra Odense på Fyn til Gisselfeld på Sjælland for at delta i Henriette Kaas' begravelse - dette i en periode, da han for det meste isolerede sig.

bottom of page