Sct. Mogens Kilde
Mogenstrup
SIDEN 1117
På Markedsplasen Lagde Adels slægten Kaas en kro.
Sct. Mogens kilde var genstand for godt øl og brændevin af 2 Adelige søstre Henriette & Christiane Kaas.
Ved hjælp af sin store søster Henriette på Holmegaard der etablerede Holmegaard glasværk og fik flyttet Rønnede Kro. Hjalp hun hendes lille søster Christiane Kaas til flytte sit Brændevins brænderi fra Sortebrødre Gaard i Næstved til Mogenstrup Kro og fik bygget et bryggeri der producerede et kvantum gratis og sundt øl, til de fattige og syge der skulle gøre dem godt.
Marken der hvor kildemarkedet lå omkring Mogenstrup vandmølle tilhørte Grevensvænge der dengang havde jord helt til hammer herred, Hele Fladså en del af Pederstrup også Sortbrødregaard i Næstved. Den førte kro kan ses når vi stiller os ved skiltet i Mogenstrup med næsen mod Næstved, ses hvor den gamle Anneksgård lå som i dag er Fladsågård. Dengang gik Præstølandevej øst om Mogenstrup kro og på vejen, fandt vi den første kro der går i forgrunden for Mogenstrup Kro. Anneksgården var før præstebolig for provsten til Næstelsø og Mogenstrup. Efterfølgende blev det til en lille landevejskro, under Grevensvænge og Stiftsdamen Birgitte Sophie Christiane Kaas. Hvor Niels Poulsen var i fæste. Kroen havde nogle få gæsteværelser og små krostuer. Ikke noget prægende, men dog Fladsaa Kroen. Den kunne tilbyde Rejsende logi og et godt måltidmad. Den. 5. juli 1800 blev den KGL Privilegeret af Kong Frederik VI af Danmark.
Niels Poulsen og hans Hustru Vibecke Kristine Hansdatter Fraas, måtte drive værthus i Fladså resten af deres liv. Mod en årlig afgift til den KGL kasse på 10 rigsdaler. De måtte kun huse rejsende. Det var strengt forbudt at huse sognebørn eller bonde almue. Hvis dette var tilfældet ville man miste det KGL Privilegium. Men skulle købe Brændevin i Købstæderne. Dette skete hos Stifts og adelsdamen selv på Sortebrødre Gaard i Næstved. Man måtte gerne selv brygge øl.
Niels Poulsen Fæstede på Fladså Anneksgaard ca. 1771. Christian Jensen fæstede efterfølgende i 1807 efter Nils Poulsens død 30. dec. 1806 55 år gammel. De to KGL privilegium var enslydende og Christian Jensen fæstede i Anneksgården indtil 1829.
I 1824 flyttede man Præstø landevej til sin nuværende placering, og efter dette forsvandt behovet for en kro i Fladså. Derfor besluttede Frk. Kaas at flytte Kroen, til sit jordlod ved Mogenstrup Mølle og Mogenstrup Kildemarked. Skt. Mogens kilden var på dette tidpunkt også flyttet over vejen til et lille springvand. En mindeplade og en obelisk findes omkring springvand og Skoven til ære for amtmand og greve på Gisselfeld.
Frk. Kaas skrev til kongen og søgte om at flytte Fladsaa kroens privilegium til den nye kro i Mogenstrup og den 2. juli. i 1829 gav kong Frederik VI tilladelse til dette og skrev således til Frk. Kaas.
Mogenstrup Kro hørte under Frk. Kaas fra 1829 – 1847 hvor den blev drevet af Engberg fra 1847 – 1852 stadig under Grevensvænge
Herman Jensen Juul Bang 1852 – 1865 var forpagter han boede på Mogenstrup kro men drev den ikke selv og forpagtede både kroen og møllen ud. Han kunne rimeligvis ikke svare de renter og afdrag så Grevensvænge overtog den igen fra 1865 – 1922. I 1912 blev kroen åbnet op for alle. Nu kunne by og sogn også besøge kroen.
efterfølgende købte William Petersen kroen efter at have været forpagter.
Efter ham var kroen ejet af
O.P. Petersen
Chr. Nielsen og efter ham hans søn Gunner Nielsen Winther.
Otto Alfred Larsen Feb. 1944 – 2 Dec. 1946
Harry Jensen. Fra 3. dec. 1946
1947 Brændte en del af kroen og blev efterfølgende genopført til det vi ser i dag og blev udvidet i 1988 til den størrelse vi ser i dag.
"Aqua Vitea" Livets vand & Godt Øl
Efter et stykke tid nærmere 1831 ønskede den driftige frøken at flytte sit Brændvinsbrænderi fra Sortebrødre Gaard i Næstved ned til Mogenstrup Kro. Hun skrev igen til kongen om tilladelse.
Kongen anmodede så rentekamret (Finansministeriet) om en udtagelse om dette. Kamret ment at ansøgningen kun kunne bevilges ved at fastsættelse af en afgift så kongens kasse ikke led nød, og Næstved blev godt gjort, det næringstab som byen ville lide hvis brændevin brænderiet blev flyttet til Mogenstrup Kro. Rentekammeret ville dog bede Dansk kancelli om en erklæring af denne sag.
De frarådede at give tilladelse da Mogenstrup Kro kun lå en mil fra Næstved. Fordi kancelliet ikke ønskede at brandevins brænderier anlagt på landet. Rentekamret svarede så Frk. Kaas at ”Den ansøgte bevilling ikke kunne meddeles”
Den kære frk. Kaas gav nu ikke så let op og skrev igen i 1832 til Kongen om at få lov til at flytte Brændevinsbrænderriet fra Næstved til Mogenstrup kro. Hen meddelte kongen at hun nedlagde brænderiet i Næstved og i stedet opførte et bryggeri i Mogenstrup hvor i hun ville ”lade brygge en kvantitet stærkt og sundt øl til gratis uddeling blandt egnens fattige og syge Rekonvalescenser (periode, hvor en person kommer til kræfter efter en overstået sygdom.) Til hvilken brug dels hun selv og enkegrevinde, Geheimekonferensraadinde, (Henriette) Danneskjold – Samsø af Holmegaard og Gisselfeld Kloster Grev Danneskjold-Samsø agter at skænke 150 Tønder byg foruden den fornødne humle, brændsel og hvad dertilhøre.
Rentekammeret syntes nu, at det foran førte, var et så godt tilbud at det indstilledes til Kongen i 7. feb. 1832 at det det ville svar afgift til kongens kasse for den tid det ville være i brug, som hvis det lå i en købstad. Bygningerne der skulle bruges blev sat til de rette bygningsafgifter og kongens afgifter for brandevin brænderiet forblev uændret.
Bryggeriet fortsatte til 1860 efterfølgende bekostede Grev Christian Conrad Sophus Dannneskiold- Samsø i 1862 et lille anlæg med springvand og over løvehovedet hvor kilden udsprang sider en mindeplade for den Greven og for hans indsat. I Skoven på en plads overfor kirken står en Obelisk stillet i taknemlighed for Grevens Godhed. Bryggeriet blev senere til Bageri. I dag findes der et regnvejrs Basin.